Om os
Spis med allergi - en webshop for dig med særlige behov
Hos Spis med allergi ApS startede det hele med et personligt behov.
Vores datter er født med den sjældne stofskiftesygdom PKU, som betyder, at hun lever på en diæt stort set uden naturlig protein.
Da vi oplevede, hvor svært det var at finde gode produkter i Danmark, besluttede vi at tage sagen i egen hånd.
Skabt ud fra erfaring
Vi ønskede at skabe et sted, hvor mennesker på specialdiæt kan finde et bredere udvalg, end man normalt møder – og samtidig handle trygt et sted, hvor vi kender udfordringerne indefra.
Flere af produkterne i en proteinfattig diæt er i forvejen glutenfrie. Derfor var det naturligt for os også at inkludere glutenfri varer i sortimentet.
Samtidig ved vi fra vores egen familie, at der kan være behov for flere typer specialkost – og derfor har vi skabt en webshop, der samler produkter til forskellige diæter: lavprotein, glutenfri, lavt sukkerindhold, low carb og flere vil løbende komme til.
Vores udvalg vil hele tiden vokse – både med nye diæter og med flere produkter inden for hver enkelt kategori. På den måde kan vi favne bredere og give dig endnu bedre muligheder for at samle din specialkost ét sted.
Vores mission
Vi ønsker at gøre specialkost nemt, trygt og overskueligt.
Hos Spis med allergi samler vi produkter til forskellige diæter på ét sted – så du kan bruge mindre tid på at lede og mere tid på at leve.
Vores værdier
Tryghed – du skal kunne stole på de produkter, du køber hos os.
Overskuelighed – vi samler det hele ét sted, så du slipper for at lede flere steder.
Kvalitet – vi vælger kun produkter, vi selv ville give til vores familie.
Fællesskab – vi lytter til vores kunder og tager gerne imod ønsker til nye produkter.
Sammen gør vi specialkost lettere
Spis med allergi er skabt ud fra vores egen erfaring og vores mål at gøre en reel forskel for alle, der lever med særlige kostbehov.